Hverdagen er ved at vende tilbage til Mbamba efter juleferien. Husene, hvor mange af de præstestuderende bor med deres familier, er igen beboet, og undervisningen er i gang igen – efter en lidt træg start. Tirsdag morgen, da alle skulle være ankommet, var der ualmindeligt tyndt fremmøde til morgensangen. Penuel, studierektor, slog fast, at om der så kun var to studerende i en klasse, skulle undervisningen gennemføres. Med den besked gik jeg til første time, hvor kun én af klassens ca. 25 studerende var mødt op. Han gik ud og ledte efter de andre. Lidt efter kom et par stykker mere, udstyret med koste og spande. De skulle gøre klasselokalet rent, før undervisningen kunne begynde.
Også eleverne på kostskolen (Lutheran Junior Seminary), er vendt tilbage. Så nu er der på området – foruden præsteseminariets stab, studerende og familier også omkring 500 drenge og piger på kostskolen.
Gæster fra Aalborg
Har der været stille omkring vores hus, har vi til gengæld kunnet glæde os over at have danske gæster i huset, hvor vi bor. Før jul fik vi besøg af Birgitte (vores datter på 26). Hun bliver til den 22. januar. Mellem jul og nytår kom yderligere to gode venner fra Danmark: Helle, organist ved Margrethekirken, og datter, Emilie. De rejste igen den 8. januar. Vi hyggede os sammen med dem – og nød (og nyder fortsat) de danske varer, de havde med, ikke mindst ost og kaffe. Og så glæder vi os over alle de gode hilsener, de bragte med fra kære mennesker derhjemme.
Vore danske gæster oplevede blandt andet, hvordan man her på stedet bruger jule- og nytårstiden til at gå på besøg hos hinanden for at ønske glædelig jul eller godt nytår. Enkelte dage gik stort set med at snakke med folk, der er kommet for at hilse på og snakke.
Nytårsgudstjeneste med dansk sang
Nytårsaften var vi ti danskere omkring bordet i vores hus. . Foruden os fem, der hører til huset, var vi Mette og Alex (lærere på Brønnum Lutheran Seminary), Tine (lærer på REMI) og hendes forældre fra Frederikshavn, Bodil og Christian, der er på besøg.
Menuen bestod af andesteg. To ænder, som Ida og jeg havde fået foræret i en landsby, vi besøgte for nylig, måtte lade livet. De fik følgeskab af to andre lidt mere voksne ænder, som alle måtte plukkes og gøres klar. Det klarede Ida med hjælp fra assisterende andeplukker, Niels.
Efter den hyggelige middag – med indlagt sangkonkurrence arrangeret af Helle – nærmede klokken sig så småt midnat. Sammen gik de fleste af os fra seminariets og kostskolens område over til landsbyen Mbamba Out, hvor der var gudstjeneste.
I fuldmånen lå landskabet klart oplyst som et drømmelandskab i sort-hvid.
Inde i kirken var der mørkere end udenfor. Menigheden sad I halvmørket, der kun oplystes af en enkelt pære. Præsten, en gammel mand klædt i hvidt, læste en tekst fra bibelen (på hausa). Derefter småsnakkede han med menigheden. Den sidste halve times tid af det gamle år og de første minutter af det nye blev fyldt ud med indlæg fra menigheden. Nogle sang – mere eller mindre skønt. Nogle fortalte så vidt, vi kunne forstå, om, hvad de havde at takke for i året, der svandt. Alle høstede velvilligt bifald. Så snart én havde sat sig, rejste den næste sig og fremførte frimodigt, hvad han eller hun havde at sige eller synge. Til sidst tog vi danskere mod til os og gik også op. Jeg bragte en kort hilsen, hvorefter Emilie, Birgitte og Ida Helle sang fredssangen ”Fred være med jer…” – til Helles akkompagnement på keeboard. Det vakte varmt bifald.
Nytårsdans
Nytårsdag gik vi til en tidlig gudstjeneste i en fyldt kirke her i Mbamba. Man har åbenbart ingen problemer med at stå tidligt op nytårsmorgen her.
Om aftenen var der trommer og traditionel dans i Mbamba Out. Stemningsfuldt og med godt humør.
Dans er en vigtig del af både jule- og nytårsfejringen her. Også den anden januar var vi med, denne gang på den store plads uden for domkirken i Jimeta. Vi kom først, da programmet var gået i gang og håbede, at vi bare kunne stå diskret i baggrunden og se på. Men straks vi kom, blev vi budt velkommen over højttaleren af toastmasteren. Behjertede folk satte stole frem, så vi kunne sidde foran alle de stående tilskuere. Oven i købet fik vi serveret maltøl og vand. Vi følte os som kongelige. Privilegerede, men også en smule beklemte ved den megen opmærksomhed. I hvert fald var vi ikke et øjeblik i tvivl om, at vi var hjerteligt velkomne her. Et forsøg på at få os til at danse på dansk fik vi afværget, men vi måtte frem og præsentere os selv.
Arrangementet bestod i, at forskellige stammer efter tur blev råbt op. Alle, der tilhørte den nævnte stamme, kom så frem og gik i gang med at danse til musikken, der blev leveret af en båndoptager (som dog et par gange serverede båndsalat).
—
Nu er så hverdagen begyndt igen. Foran os er der omtrent fire ugers undervisning på seminariet, inden de skriftlige eksamener begynder i februar. Godt har det været at møde de studerende igen, og spændende bliver det, om alle kommer vel igennem eksamen. ´Ved Guds nåde går det nok! siger en af de studerende, som jeg har til kirkehistorie. Jeg ville ønske, hans viden om kirkehistorie var bare halvt så stor som hans fromhed.
To computere og penge til bøger fra Aalborg
Helle og Emilie havde med i deres bagage to bærbare computere, som medlemmer af Aalborghus Y´s Mens´ Club har givet. Den ene har vi givet til en ung mand, der studerer på et universitet et andet sted i landet. Han mistede sine forældre sidste år og kan kun få råd til at studere takket være hjælp fra hans søskende, som ikke har meget at rutte med. En computer vil hjælpe ham kolossalt.
I skulle have set hans overraskelse og glæde, da vi overrakte ham computeren! Han kom forbi i dag og fortalte, hvor glad han er for den.
Den anden computer vil finde en lige så værdig modtager. Vi er endnu ikke sikre på, hvem det skal være. Hvis vi annoncerede, at vi har en computer til foræringspris, ville de første hundrede straks stå uden for vores hus.
Også Birgitte havde en god gave med fra Aalborg. Penge, som er indsamlet i Margrethekirken. En del af pengene er allerede afsat til køb af et sæt bøger til kirkehistorie. Også bøger ligger uden for, hvad mange her har råd til. Nu får seminariet et sæt lærebøger i kirkehistorie, som kan bruges af holdet i år og af kommende hold.
Resten af pengene vil blive brugt i arbejdet med kvindeskolen, som Ida er engageret i.
